Betingelser

Det vigtige med småt…

Ved leje af pølsevogne hos Meddethele.dk har du kun ansvaret for 2 ting: plads og strøm – alt det andet tager vi os af, så du kan nyde en helt problemfri afvikling af dit arrangement.

Plads til pølsevogne

Alle vores vogne – pølsevogne, cafevogne og Frilandsvogne bliver trukket efter en bil, og afhængig af typen af vogn er det et temmelig langt vogntog at komme rundt med.

Lad os derfor tale sammen, hvis der er tvivl om pladsforhold – f.eks. ved arrangementer i indre by, små gårde, porte, kantsten, eller ved private arrangementer i carport, indkørsel osv. Få oplyst målene på den pølsevogn, der er lejet til arrangementet eller find dem på siden pølsevogne.

Underlaget skal være fast, og er der særlige ønsker til placeringen af pølsevognen, vil det være en stor hjælp for os, hvis det på forhånd er oplyst. Vores vogne kan komme ind alle steder, hvor en almindelig stor varevogn kan komme, og hvis det er nødvendigt at koble pølsevognen af, kan et par stærke hjælpere nemt skubbe den rundt. Men dette skal være afklaret på forhånd, så vi ikke skal bruge tid på at flytte vognen rundt, efter ankomst.

Ved leje af pølsediske til servering i etage-ejendomme e.l., er det afgørende med en vareelevator. Pølsediskene kan køre selv -de er på hjul – men kan ikke transporteres på trapper.

Strøm til pølsevogne

Energien er afgørende for servering i pølsevogne. De fleste af vores pølsevogne kører på strøm, og de bruger 400V/16A

Pølsevogne kræver mindst 16 amp.  Det er de store røde, runde Europastik/ CEE-stik, alternativt de flade 5-benede komfurstik som typisk sidder ved husholdnings-maskiner, f.eks. komfur, vaskemaskine, i ældre bygninger.

32A
32A
16A
16A

 

 

Vi har selv masser af forlængerkabel med, minimum 20 meter. Vi serverer helst ikke længere væk end 20 meter fra stikket, idet der så opstår uhensigtsmæssigt spændingsfald. Er det ikke muligt at få 400 V, klarer vi det på følgende måde:

Gas-vogne: I denne type pølsevogne kører stegeplader og pølsekar på gas, og så skal vi bare have  strøm til lys og brødrister. Vi har selv en kabeltromle med og kan så klare os med ganske almindelig 230V/16A som findes i alle huse. Stikkontakten skal være 3-benet, (med jord).  For brug af gasvogne, tillægges kr. 180,- for gassen.

Endelig kan vi løse serveringen, helt uden strøm, ved brug af vores transportable generator. Det er en stor og besværlig ting at sætte op, men det gør at vi kan servere alle steder. Tillæg for brug af generator, kr 600,-

Disse to forhold – plads og fornøden strøm – er altså kundens ansvar. Det skal være gennemgået og klargjort til vi ankommer, og er en betingelse for arrangementets gennemførsel. Kontakt os endelig, hvis der er tvivl, så vi løser det i fællesskab, i god tid før ankomst.

Kontaktperson

Ved ankomsten er det vigtigt at vi kan få fat i kontaktpersonen. Det kan hænde, at vedkommende er optaget andetsteds, eller selv er med til festen, og så måske ikke lige kan besvare sin telefon. I så tilfælde vil vi meget gerne informeres på forhånd, og bede om en alternativ kontakt, så vi hurtigt ved ankomsten kan placere vognen som ønsket.

Ankomst: Vi ankommer med vognen ca. 1 time før åbning, og her skal der være klargjort plads og aftalt strøm, og kontaktpersonen være kontaktbar. Vigtigt!

Personale:  Ved arrangementer op til 60-70 personer (afhængigt af ønsket sortiment og øvrig bestilling) inkluderer prisen en person til servering. Ved bestilling til mere end 60-70 personer indgår der 2 til servering i prisen, ved forbrug på minimum 200 enheder. Der kan altid bestilles både ekstra serveringstid, og ekstra serveringspersonale, hvis det ønskes.

Kørsel:  Priserne inkluderer 50 km, og herefter forbeholder vi os ret til at opkræve betaling for ekstra kørsel, evt bro- eller færgeudgift, men det aftales altid på forhånd.

Afbestilling

En sjælden gang er det sket, at et arrangement er blevet aflyst. Vi er ikke så firkantede med det, og hvis ikke der er bestilt særlige ting hjem til arrangementet, kan det frit aflyses frem til 5 dage før. Afbestilles den lejede pølsevogn senere, vil vi altid finde en rimelig løsning, og det vil i givet fald blive en løn-kompensation for tabte timer til det bookede personale. Ikke andet, for vi vil jo gerne behandle vore kunder ordentligt, så de kommer tilbage en anden gang!

Betaling

Et par dage efter det afholdte arrangement, sender vi faktura til den mailadresse vi har fået oplyst fra bestilleren. Eller vi fakturerer elektronisk, hvis det ønskes. Vi tilbyder 8 dages betalingsfrist, og længere betalingsfrist kan aftales mod tillæg om ønsket. Ved omfakturering tillægges et gebyr på kr. 150,-  Alle priser er eksklusiv moms.

For private kunder aftales et depositum som betales ved indgåelse af aftalen, og restbeløbet afregnes ved vognen, kontant eller via mobilepay. Vi tilbyder en kontantrabat på 20% til private kunder. Ved afbestilling indtil 8 dage før levering, tilbagebetales fuldt depositum.

Hvis der er uklarhed eller tvivl, så ring endelig, så vi får alt afklaret inden levering. Vi leverer helt som anført i den fremsendte aftale/ordrebekræftelse, og det er derfor vigtigt at sikre, at den ser ud præcis som ønsket.