HISTORIEN BAG MEDDETHELE.DK

En virksomhed med stærke værdier

meddethele.dk

er en traditionel familie-virksomhed, ejet og drevet af familien Skov – med vægt på solide værdier som service, kvalitet, tillid, ansvar og ordentlighed.

Vi er ikke så opsatte på altid at være billigst, men altid at være bedst! Vi vægter den gode oplevelse, og kvalitet i hele forløbet, højere end lave priser. Vi er stolte af vores virksomhed, og alt det vi lægger i den!

Med baggrund i en lang historik i restaurationsbranchen, fra nogen af landets mest prestigefyldte restauranter, tilbyder vi full-service arrangementer, med servering af præcis det indhold vore kunder ønsker fra vognene. Vi udvikler hele tiden konceptet, for at følge med i den spændende udvikling på vores felt, samtidig med at vi holder fast i vores værdier – tradition og fornyelse.

Meddethele.dk  leverer i hele landet, og en gang imellem også udenfor grænserne. Vi kører overalt, hvor man kan komme med en bil! Altid med velkendt og traditionel hygge, og med gennemførte eksklusive events, for kræsne gæster. Vi indgår i alle sammenhænge, hvor mennesker mødes om mad og drikke.

Vores vognpark opdateres hele tiden, med forskellige nye vogne, som imødekommer den stadige udvikling på vores område. Senest med en decideret Frilandsvogn, med udelukkende produkter fra fritgående, lykkelige grise – anbefalet af dyrenes beskyttelse!

I dag lægger vi høj vægt på at tilbyde vores kunder det bedste inden for økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd – og i det hele taget har vi stor fokus på miljøet for både dyr og mennesker, i vores hverdag.

Historien:  Firmaet blev grundlagt af Søren i begyndelsen af 80′erne under navnet Sørens Pølser, med udgangspunkt i den navnkundige pølsevogn på torvet i Lyngby. Den mobile del af firmaet fik det meget betegnende navn – meddethele.dk – og har over årene udviklet sig til den moderne, landsdækkende virksomhed, som meddethele er i dag.

Vi leverer primært til mindre og mellemstore virksomheder og institutioner, men vores pølsevogne kan også findes til større events, koncerter, sportsstævner og festivals, ligesom meddethele.dk ofte er underleverandør til event-firmaer, ved de allerstørste arrangementer med mange tusinde gæster.

Også til private arrangementer er der ofte bud efter meddethele.dk, hvis man ønsker en uhøjtidelig og problemfri fest med det hele. Hvor værten selv kan deltage helt uden forberedelse og trygt overlade det hele i vores hænder.

Den hyggelige pølsevogn til fest

Det skal være hyggeligt og det skal være i orden!

Flere af vore faste medarbejdere har været beskæftiget hos meddethele.dk fra starten, og mange har været tilknyttet i årevis. Det borger for kvaliteten, som vi konstant søger at højne i alle facetter. Vi er stolte af meddethele.dk, stolte af hvad vi tilbyder og stolte af den tillid, vore kunder viser os, år efter år.

Vi er stædige i vores overbevisning om, at kvalitet betaler sig, derfor går vi aldrig på kompromis med, hvad der serveres fra pølsevognene. De efterhånden talrige andre produkter vi tilbyder fra pølsevognen, er valgt ud fra devisen om kvalitet frem for alt.

Så søger du en leverandør, du kan stole på, som tager sig godt af dine gæster, og for hvem kun det bedste er godt nok, så skal du være så velkommen hos meddethele.dk! Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Lej en pølsevogn i København
  • Lej en pølsevogn i Odense
  • Lej en pølsevogn på Sjælland
Vores leverandører og samarbejdspartnere

Vi har en lang række af udvalgte producenter og leverandører, af velkendte og eksklusive brands, som hele tiden udvides.
Nedenstående er et udvalg af dem vi tilbyder blandt utallige andre. Vi fører hele sortimentet fra nedenstående: